ugeavisen.png
ugeavisen.png
  • Søg
  • Menu
E-aviser og tillæg
E-aviser og tillæg

Etik og rettelser
Etik og rettelser

Du er her: Forside  -  Bjerringbro Avis  -  Hjemmegjorte ting til store handelsdag

Søg
Du er her: Forside  -  Bjerringbro Avis  -  De unge vil have et værested
Søg
Der var godt gang i snakken ved de enkelte borde, da der mandag var indkaldt til møde for ungdommen i Bjerringbro. Foto: Christine Krüger Hansen
Der var godt gang i snakken ved de enkelte borde, da der mandag var indkaldt til møde for ungdommen i Bjerringbro. Foto: Christine Krüger Hansen
For Ugeavisen.dk

De unge vil have et værested
DEL Af Christine Krüger Hansen , chrih@viborgfolkeblad.dk
29. november 2019 kl. 06:26

Stor opbakning til ungdomsmøde og stor opbakning til et nyt ungdomsråd. 12 har meldt sig ind.

Bjerringbro: Der var ikke så meget at være i tvivl om, efter et møde for unge mennesker i Bjerringbro mandag i sidste uge. De vil have et værested.

Sådan lød konklusionen efter et næsten tre timer langt møde, hvor cirka 50 unge mennesker, der både var lokale folkeskoleelever, gymnasieelever, lærlinge og unge, der holder sabbatår, var mødt op for at give deres besyv med om, hvad der skal til for at gøre Bjerringbro til landets bedste by at være ung i.

Det var "Møllerne" og Bjerringbro Byforum, der havde inviteret, og begge parter var glædeligt overraskede over det flotte fremmøde.

Mødet skulle give de unge mennesker muligheden for at komme med ideer og fortælle, hvad det egentlig er, de føler et behov for, og samtidig skulle der også på mødet dannes en ungdomsråd, der efterfølgende kan arbejde videre med forslagene og ønskerne.

Gennem diverse workshops blev behovene afdækket, og her blev det ganske tydeligt, at der var stor enighed om, at der mangler et sted, hvor de unge kan mødes.

- Vi vil gerne have et rum. Et sted hvor vi kan spille høj musik, danse og hygge os. Et sted der er centralt, lød det gang på gang fra de forskellige borde, hvor de unge sad i grupper og griflede ideer ned på post-its.

  • - Mødet her er anderledes, og jeg er ikke specielt overrasket over de problemer og udfordringer, de andre unge synes, der er ved Bjerringbro. Jeg er også helt enig i, at der mangler et sted at mødes.
Andreas Thybo, ung i Bjerringbro og mødedeltager

Et mønster

De unge mente, at det er kedeligt at være i Bjerringbro efter skole og efterlyste indendørsfaciliteter, der rammer flere aldersgrupper.

- Der er kun sports-aktiviteter og dagligvarebutikker, sagde en ung mand tørt, mens en ung pige fik sagt, at hun følte, at de unges ideer altid blev skudt ned, fordi der er en masse sure mennesker, der mener, at de skal tages hensyn til.

Ret hurtigt tegnede der sig et mønster, og det kunne to af de unge, der var mødt op til mødet, bekræfte.

Både Andreas Thybo og Ida Boye Laugesen var kommet til mødet med de samme ønsker.

Andreas Thybo blev student i sommer, og selv om han på et tidspunkt har planer om at flytte fra byen for at studere, var han mødt op for at se, hvad der kan ske fremadrettet.

- Mødet her er anderledes, og jeg er ikke specielt overrasket over de problemer og udfordringer, de andre unge synes, der er ved Bjerringbro. Jeg er også helt enig i, at der mangler et sted at mødes, sagde han.

Tage ansvar

Det kunne Ida Boye Laugesen nikke med på. Hun går i 2.g på Bjerringbro gymnasium og var glad for, at der var taget initiativ til mødet.

- Der sker ikke så meget i Bjerringbro. Når jeg får fri fra skole, så tager jeg bare hjem og sover. Der mangler et sted at tage hen især om vinteren. Om sommeren mødes vi ved åen og fester, men så kommer politiet bare, fordi vi larmer, siger hun.

Konklusionen på aftenen måtte værterne sande var, at der skal arbejdes hen imod at få stablet et værested på benene, og til det skulle der dannes et ungdomsråd.

Og heldigvis havde mange af de unge mennesker, der var mødt frem, forstået, at med sådanne ønsker følger et ansvar.

Det behøver ikke at være et sted, der bare omhandler druk, blev sagt af de unge flere gange i løbet af aftenen, og de var også inde på, at de selv skulle tage ansvar og eventuelt danne bestyrelser og arbejdsgrupper.

Og da tiden endelig kom til dannelsen af det nye råd, fik bychef Lars Christiansen travlt ved tasterne, for hele 12 unge mennesker meldte sig ind i rådet, mens fire overvejede.

- Et fantastisk resultat og en god aften, konkluderede både Møllerne og byforum.

Ugens mest læste

Deltag her
Aldi flytter til bymidten
Deltag her
Sælger livsværk efter 28 år: Fortsætter med nye ejere
Deltag her
Bro er faldet sammen og styrtet ned i Gudenåen: - Det er da en katastrofe
Deltag her
Stor dagligvareforretning lukker i Bjerringbro
Deltag her
Rensdyrene var skiftet ud med kano i Bjerringbro
Deltag her
Snegl tog strømmen
Deltag her
Overskuddet stiger hos stor Rødkærsbro-virksomhed
Deltag her
Redningsaktionen for Langå Kro aflyst: Muligt salg kom på tværs af initiativgruppens planer
Deltag her
En sidste dans på Madsens Hotel

Seneste nyt

Snegl tog strømmen
Langås nye stibro indviet med massivt besøg
Børnehusets børn er nu ekstra synlige
Redningsaktionen for Langå Kro aflyst: Muligt salg kom på tværs af initiativgruppens planer
KOL-træning er en god form for medicin
Aldi flytter til bymidten
Innerwheel flytter ind i julehusene
Gavmilde borgere fyldte 15 indkøbsvogne
Grundtvigiansk bondekone er død
Sælger livsværk efter 28 år: Fortsætter med nye ejere

Seneste nyt

Bro er faldet sammen og styrtet ned i Gudenåen: - Det er da en katastrofe
To mænd efterlyses efter indbrud på kro
Michael V. Knudsen stopper håndboldkarrieren
Stor dagligvareforretning lukker i Bjerringbro
En sidste dans på Madsens Hotel
Stor donation til kickstart af ungdomskultur
Overskuddet stiger hos stor Rødkærsbro-virksomhed
Seniorarrangement i kirken
Grundfos-chef er Årets Leder 2019
Lions Hvorslev: Julemarked på Ulstrup Slot
Verdensmestre synger julen ind
Deltag her
Læs mere her
Stibro klar til skolestart 2020
Deltag her
Læs mere her
Esbjerg Ribe Varde Tønder
Lørdag den 30. November. Julemanden ankommer til Bjerringbro og tænder for det store juletræ på Torvet. Foto: Morten Pedersen
Rensdyrene var skiftet ud med kano i Bjerringbro
Deltag her
Læs mere her

Jysk Fynske Medier

Alle ugeaviser under ugeavisen.dk er en del af Jysk Fynske Medier. Læs mere om koncernen her:

  • ❯ Læs mere om koncernen
Ugeavisen.dk forside