Profile index
22-08-2014 23:35:09

GUDENÅDALENS AVIS
Lidt om os selv
Her finder du os
Total Grafik - Gudenådalens Mediehus
Udgivelsesområde
Annonceinfo
Ledig
Ledig

1 # venstre - Søgården
2 # venstre - PointS
4 # venstre - WH
5 #  venstre - Bamberg
6 # venstre - Bjerring
7 # venstre - køb banner

Banner # 22

Lokal opfinder godt på vej mod succes
Alfred Lisbjerg, Bjerring har opfundet en vindturbine, som har potentiale til et nyt industrieventyr – bare ikke i Danmark.

Bjerring: En iværksættersucces har været i svøb i Bjerring igennem de sidste tre år. Og nu er projektet så langt, at medindehaver af firmaet Wind Heat A/S, 57-årige Alfred Lisbjerg Pedersen, er parat til at tale om det.
Wind Heat har udviklet en ny, revolutione­rende vindmølle, eller rettere sagt en vind-turbine, der hverken larmer, ryster eller generer naboernes øjne. Vind-turbinen kan lave både strøm og varme til en virksomhed, et landbrug eller en husstand. Alfred Lisberg siger:
»Mange af de traditionelle husstandsvindmøller larmer eller ryster ganske enkelt for meget til, at beboerne og deres naboer kan være nogen steder, når der bliver produceret strøm.
Derfor satte vi os for at udvikle en ny og lydløs husstandsmølle, der kan monteres på taget af huse, stald- og industribygninger uden at genere folk eller fugle«.
Det viste sig at være noget af en opgave. Den har krævet meget af Alfred Lisbjergs kreative hjerne igennem mange, lange måneder. Men efter forskellige protype-forsøg, var den der pludselig, fortæller Alfred Lisbjerg:
»En vindmølle, der ikke må støje, vibrere eller flimre for øjnene, skal bygges ind i en kasse og møllevingerne skal dreje rundt i vandret plan. Men ikke nok med det. Kassen skal kunne bevæge sig, så vindfanget altid er i vindretningen. Og turbulens, der opstår over møllevingerne, skal kunne slippe væk for ikke at bremse møllen i stærk vind. De problemer fandt jeg og en gruppe på fire ingeniører, som hjælper mig, en tilfredsstillende løsning på. Derfor har vi i år produceret de første seks vindturbiner. De er også solgt til levering i første halvår 2013 og vil blive sat op på taget af industribygninger«.

For højt lønniveau
Alfred Lisbjerg ser store perspektiver i vindturbineteknologien, da de er langt mere effektive end solceller, specielt i de områder af landet hvor vinden gennemsnitligt blæser med 7 meter pr. sekund eller mere. Men et nyt industrieventyr à la Grundfos skal folk i Bjerringbro-området ikke vente sig, desværre:
»Nej, dertil er vore produktionsomkostninger i Danmark alt for høje. Vindturbinerne vil blive produceret i Polen og Tyskland. Alle komponenterne vil således blive produceret i udlandet, men vi overvejer at etablere en samlefabrik her i Bjerringbro«.
Alfred Lisbjerg oplyser, at glasfiberkassen, som vindturbinen er monteret i, koster 68.000 kr. at få produceret herhjemme. I Polen kan opgaven klares for 25.000 kr. En tysk smedemester skal have 265 kr. i timen for at arbejde med vindturbinerne. I Danmark skal han i have 385 kr. - i bedste fald:
»Vi kan ikke konkurrere med den australske virksomhed, som også arbejder på dette marked med mindre, at vi får komponenterne produceret andre steder end i Danmark. Det er trist, at det er blevet sådan. Og jo før vi får lavet om på det, jo bedre«, siger Alfred Lisbjerg.

Betydelig interesse
Wind Heats vindturbiner sælges igennem firmaet Nordic Wind i Hadsten. Selv om Alfred Lisbjerg af konkurrencehensyn ikke vil oplyse konkrete tal, så siger han:
»Vi er lige begyndt at sælge af vindturbinerne og foreløbig kun her i Danmark. Jeg kan uden at overdrive sige, at interessen er betydelig. Det skyldes nok, at anskaffelsesprisen er markant lavere end et solcelleanlæg. Så næsten alle kan være med«.

bn@bjerringbnro-avis.dk

<b>Lokal opfinder godt på vej mod succes</b>

Opfinder og ingeniør Alfred Lisbjerg har eksperimenteret sig frem til en vindturbine, som er bygget ind i en kasse. Kassen virker som en vindtunnel, der øger den vandretliggende rotors evne til at producere strøm. Der er tale om en prototype. Den udgave, som sælges, har fået et smart design.


Elektriker Hans Kristensen (t.v.) og Alfred Lisbjerg Pedersen i kontrolrummet under prototypen på den nye vindturbine. Alfred Lisbjergs firma, Wind Heat har fast domicil på KnowHowZ i Bjerringbro.


[ Tilbage | Print | Send til en ven ]


AKTIVITETSKALENDER

2 # højre - Bjb. Handel saldo
3 # højre - Top Bogføring
4 # højre - tæppelageret
5 # højre - 3F standardbanner
6 # højre - Bog og Ide
7 # højre - Point S Brenderup
Bjerringbro Bibliotek
Energimuseet

Gudenådalens Avis • Banegårdspladsen 3 • 8850 Bjerringbro • Tlf. 86681755 • Fax 86680387 • E-mail: redaktion@gudenaadalens-avis.dk